Vi er på vej med en større test af juicepresser, som hitter voldsomt lige i øjeblikket. Men mange af dem ender i det fjerneste hjørne i køkkenskabene – eller værre endnu i et pulterrum – fordi de ikke bliver brugt. 

Vi har undersøgt hvorfor og den største grund er, at folk ikke har købt den rigtige maskine til deres behov. De har måske hørt at slow juicer er den maskine, der får mest juice og næring ud af frugter og grøntsager. Det er også helt korrekt, men det er også den type maskine, som oftest er mest besværlig at gøre rent efterfølgende og dette har rigtig meget at sige i forhold til, hvor meget disse maskiner bliver brugt.

Har man kun behov for at lave et glas juice eller to til morgenmaden en søndag morgen en gang om måneden, så skal man måske i stedet overveje, om man overhoved har et behov for en presser eller om det ikke bedre kan betale sig at købe sig til den færdige juice. En god maskine løber nemlig nemt op i over 1000 kr og så skal der altså presses en del glas, før det kan betale sig.

Vi vil gerne have, at du træffer det rigtige valg i første omgang. Om du overhoved har brug for en saftpresser og i så fald om det skal være en juicepresser eller en slow juicer, for der er stor forskel på, hvordan din saft kommer ud af maskinen.

Juicepresser – med centrifuge

juicepresserDette er den mest almindelige saftpresser. De kaldes både centrifugalpresser, saftpresser eller saftcentrifuge. Denne type benytter en centrifuge, som får saften ud ved at slynge produkterne hurtigt rundt, som man kender det fra en vaskemaskine, og gennem en si efter de er revet i mindre stykker, hvorfra den gode saft kommer gennem og efterlader skal, kød og evt. kerner til at ryge ud med affaldet.

Simpelt og hurtigt, hvis man ikke er storforbruger af frisk saft. Men maskinen har sine ulemper og begrænsninger, som kommer til kort, hvis man har et større forbrug. 

Fordele ved centrifugal juicepresser:

  • De er hurtige, så du hurtigt kan få et glas lækker juice uden tilsætningsstoffer. Det tager kun et par minutter at lave et glas juice.
  • De er billige, da teknologien er den mest benyttede og dermed giver god konkurrence og billige priser. Du kan få dem fra ca. 500 kr for de billige.
  • De fylder ikke så meget på køkkenbordet, hvis du skal have den stående fremme og har begrænset bordplads.

 

Ulemper ved centrifugal juicepresser:

  • De udnytter ikke produkterne særlig godt ved brug af centrifugal kraft. Ligesom en vaskemaskine efterlader en del vand i vasketøjet, når den er færdig.
  • Af samme grund som ovenstående så går der også en del vitaminer og mineraler tabt i affaldet fra produkterne.
  • Maskinerne larmer en hel del, så du kan ikke overraske din familie med frisk juice, mens de sover. 
  • Juicen bliver ikke helt så god som fra en slow juicer, da friktionen fra centrifugen skaber en del varme og kraft, som ilter juicen mere. Det gør også at juicen hurtigere bliver brun og kedelig at se på.

Slow Juicer – kværner alt!

slow juicerModsat centrifugal juiceren så vil en slow juicer kværne alt, hvad du smider efter den og presse alt ud det. De billige har dog klare lidt mindre end de dyrere. Som så meget andet så får man, hvad man betaler for. De gode maskiner klarer det hele. Hårde grøntsager og nødder er intet problem og de får de gode fibre, mineraler og vitaminer med ud af dem.

Slow juicer fungerer lidt som mostmaskinerne fra gamle dage. Produkterne bliver mast gennem en snegl – eller to – , som flår det hele fra hinanden på samme måde, som når man laver pulled pork – bare meget voldsommere. Eller for at bruge et husholdnings eksempel som vaskemaskinen tidligere, så kan vi her bruge en kødhakker, som flår og maser det hele.

Fordele ved slow juicer:

  • Produkterne bliver udnyttet meget bedre og du får både mere juice, flere vitaminer, mineraler og fibre ud af dem og ned i dit glas og ind i kroppen.
  • Du kan bruge langt flere produkter end i den centrifugale maskine. Ud over de bløde frugter, så kan du også føde den med hårde grøntsager og nødder, hvilket langt udvider dine muligheder for god næring til din krop.
  • Hvor juicen hurtigere bliver brun og trist at se på fra en centrifugal maskine, så får du her en ren og lækker juice at se på og nyde.

Ulemper ved slow juicer:

  • De er noget langsommere i processen fra begyndelse til færdig juice.
  • De er væsentlig dyrere, så der skal laves en del saft, før det kan betale sig, hvis økonomi er en bekymring. Du skal op over 2.000 kr for at få en rimelig maskine og videre op til det dobbelte for de rigtig gode maskiner.
  • De fylder mere på bordet og vil hos de fleste ikke have en fast plads stående fremme.

Hvad skal jeg så vælge – Slow Juicer eller Juicepresser?

Det kan jeg selvfølgelig ikke svare på for dig. Jeg kan kun give dig en masse information omkring dem og så må du træffe et valg ud for det.

Mange starter med at købe en juicepresser, da de ikke er sikre på, om behovet er stort nok til en slow juicer, men ender alligevel med at blive afhængige og køber så herefter en slow juicer. De kunne selvfølgelig have sparet en masse penge ved at købe en slow juicer fra starten.

Omvendt som tidligere nævnt så er det en smule mere besværligt at rengøre en slow juicer, hvorfor en del ikke får brugt den så meget, som de måske gerne ville.

Men den bedste saftpresser for dig er den, du faktisk kommer til at bruge. Som sagt er det ligegyldigt, hvilken du køber, hvis den kommer til at stå inde bagerst i skabet alligevel og aldrig bliver brugt.

Jeg købte selv personligt en slow juicer fra starten af, da jeg var sikker på, at jeg nok skulle få brugt den en del i forbindelse med et vægttab, hvor den var en kæmpe hjælp til at nå mit mål. Primært ud fra vurderingen at de flere muligheder for opskrifter ved at bruge hårde grøntsager og nødder ville gøre, at den nok skulle blive brugt, så jeg ikke kørte død i begrænsninger og dermed ikke få den brugt.

Slow juicer opskrift

Som en lille bonus får I her min yndlings opskrift til min egen slow juicer, men jeg planlægger at lave en hel sektion med opskrifter til begge typer maskiner:

Æble, rødbede, ananas, persillerod, gulerod og mandler. Evt. lidt isterninger i efterfølgende for at holde den godt kold, hvis det er varmt.

Det giver alt godt fra både frugter, grøntsager og nødder og smager fantastisk og hjælper fordøjelsen godt i gang!

Ud over opskrifter vil der også komme en del tests af nogle maskiner, som jeg selv har haft fingrene i via venner og bekendte og få deres erfaring fra deres maskiner. Hvad de har været glade for og hvad de føler, de har manglet ved dem.

About The Author

Mit navn er Martin og jeg lever et travlt liv som selvstændig erhvervsdrivende med flere forskellige virksomheder samt min kæreste. Jeg har dette site som en lille fritidsbeskæftigelse til at slappe af med. Her vil jeg dele en række test lavet både af samarbejdspartnere og jeg selv samt anbefale de bedste produkter til dig. Du får også mine bedste tips og tricks til at gøre din hverdag nemmere ligesom nogle af mine lækreste opskrifter fra køkkenet.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.